Danmarks Befrielse

Danmarks Befrielse

Mandag den 5. maj 2025 kl. 10.00 i Nissumsgade ved Æ Museum med efterfølgende mindehøjtidelighed ved Mindebrønden og samvær med et let traktement i Emanuel

Fri entré - Tilmelding nødvendig til spisning SENEST fredag den 2. maj


I 2025 er det 80 år siden, Danmark atter blev frit efter fem års tysk besættelse. Vi markerer Befrielsesdagen den 5. maj med afsløring og indvielse af tre snublesten i Skærbæk kl. 10.00 i Nissumsgade og derefter i Jernbanegade.


I Nissumsgade afsløres to snublesten for de lokale frihedskæmpere Hermann Svendsen og Johann Nielsen, der blev dræbt af tyske soldater den 5. maj 1945. I Jernbanegade afsløres en snublesten for boghandler Møller, der kom til at tilbringe næsten et år i tysk fængsel for at tirre besættelsesmagten.


Efter afsløringerne er der kl. 11.30 mindehøjtidelighed med blomsternedlæggelse ved Mindebrønden på hjørnet af Tøndervej og Aabenraavej, hvorefter vi slutter af i Emanuel. Her taler Charlotte Tarp Lassen, barnebarn af Hermann Svendsen, og vi præsenterer Historisk Forenings årsskrift 2025, der sætter fokus på modstandskampen i Skærbæk under besættelsen.


Historisk Forening er vært ved et let traktement i form af et pølsebord i Emanuel.


Fri entré til hele arrangementet, men hvis du ønsker at deltage i spisningen, er tilmelding nødvendig. Tilmeld dig via skemaet her.

TILMELDING TIL SPISNING 5. MAJ

Tilmelding skal ske senest fredag den 2. maj