
Indvielse af historiske skilte
Fredag den 2. oktober kl. 15 bliver første del af et nyt skilteprojekt om Skærbæks historie indviet, og alle er velkomne. Ved en række historiske bygninger i byen opsættes der skilte, som i tekst og billeder fortæller kort om bygningernes historie. De første skilte er nu ved at være klar, og flere følger efter i den kommende tid. Skiltene er en del af byudviklingsprojektet i Skærbæk. Indvielsen begynder ved Generationshuset, hvor borgmester Jørgen Popp Petersen taler. Derefter går vi en lille tur rundt i byen og slutter af med kaffe og kage i Æ Museum.
22. september 2026
Befrielsen markeres i Skærbæk
Traditionen tro bliver årsdagen for Danmarks Befrielse i 1945 markeret i Skærbæk med en højtidelighed ved Mindebrønden med efterfølgende samvær i Emanuel tirsdag den 5. maj. Vi begynder ved Mindebrønden kl. 11.30, og her ærer vi også de to lokale frihedskæmpere, der blev dræbt i Skærbæk den 5. maj 1945, Herman Svendsen og Johann Nielsen. Umiddelbart derefter samles vi i Emanuel, hvor der er kaffe, fællessang og tale ved Vagn Brink, Brøns. Vagn Brink er tidligere kompagnichef i Hjemmeværnet, og han har i mange år været aktiv i veteranarbejdet for tidligere udsendte i internationale missioner. Der er fri entré til hele arrangementet, og tilmelding er ikke nødvendig.
25. april 2026

Ny formand
Frovin Christensen er valgt som ny formand for Historisk Forening. På posten afløser han Jørn Otto Dahlmann, der ved generalforsamlingen den 19. marts 2026 ønskede at stoppe i bestyrelsen efter 10 år sm formand. Frovin har været medlem af Historisk Forenings bestyrelse siden 2023. Bestyrelsen har nu følgende sammensætning: Frovin Christensen, formand Åge Bruhn, næstformand John Møller Iversen, sekretær Tommy B. Nielsen, sekretær Hans Petersen Leif Abild-Jensen Helge Holm Jonna Schmidt, kasserer uden for bestyrelsen
27. marts 2026
Skiftedag i bestyrelsen
Ved årets generalforsamling takkede formanden, Jørn Otto Dahlmann, og kassereren, Jonna Schmidt, af og forlod bestyrelsen. Begge fortsætter dog med at løse opgaver for Historisk Forening. Jørn Otto vil også fremover være en del af arkivholdet og redaktionsgruppen bag foreningens årsskrifter. Jonna fortsætter som kasserer, men uden at være medlem af bestyrelsen. Der var anerkendende ord og blomster til Jonna og Jørn Otto som tak for indsatsen. Som nye bestyrelsesmedlemmer valgtes Helge Holm og Hans Petersen. Bestyrelsen konstituerer sig snarest. Se materiale fra generalforsamlingen her
21. marts 2026
Generalforsamling 2026
Historisk Forening holder ordinær generalforsamling torsdag den 19. marts kl. 19 i Æ Museum. Dagsorden Valg af dirigent Beretning ved formanden Orientering om arbejdet i Lokalhistorisk Arkiv Regnskab 2025 ved kassereren Indkomne forslag Valg til bestyrelsen På valg er:Jørn Otto Dahlmann (modtager ikke genvalg), Aage Bruhn, Jonna Schmidt (modtager ikke genvalgt) og Tommy B. Nielsen Valg af suppleanter På valg er: Peter Steffensen og Jørn Johnsen Valg af revisor På valg er: Mathias Achner Fastsættelse af kontingent Evt. Alle medlemmer af Historisk Forening er velkomne til generalforsamlingen, og der er fri entré. Da vi byder på kaffe og kage, vil vi gerne vide, hvor mange vi bliver, så tilmeld jer venligst her: >Tilmelding<
23. februar 2026

Afstemningsfest med Simon Faber
Der var fuldt hus til H.E. Sørensens foredrag i Æ Museum forleden, og nu gør vi klar til næste arrangement, som er afstemningsfest tirsdag den 10. februar kl. 18.30 i Emanuel. Afstemningsfesten holder vi sammen med Foreningen Norden, Grænseforeningen og Emanuel - et samarbejde, som har stået på i mange år. Taler ved årets afstemningsfest er Simon Faber, tidligere overborgmester i Flensborg og nuværende formand for Sprogforeningen og Sønderjyllands Symfoniorkester. Læs mere og køb billetter senest torsdag den 5. februar her: Billetter til afstemningsfest
11. januar 2026
